Touring Syd

En god blanding af dækspark og kaffduft

Turkalender i postkassen

Så skulle årets turkalender være dumpet ned i postkassen. Har du betalt kontingent, men ikke modtaget, så kontakt Hans P.

Som vist ovenfor, så er de to første ture sådan ret klassiske.
Det kan dog bemærkes, at der er åbnethus i Toftlund d. 19. marts, hvor en del af foreningen nok mødes, men det er ikke en GTC tur.

Har du tilmeldt dig kørekursus, så husk lige at få betalt dette.

Ja så er det kun at vente på at både vej og vejr bliver klar – vi ses snart.

Hilsen Turudvalget smile

Classic motorløb

Hvis nogen skulle have interesse i et weekend arrangement, kunne dette måske være interessant.

Det er et Classic motorløb, hvor der køres inden både bil og MC med og uden sidevogn og der er også en del gamle fly i luften.

Se mere på denne side:  Classic løb

Det er fra klokken 8 til 18, så der må ske en del og det koster 10 Euro og komme ind.

Flypladsen ligger ca. en 40 km nordvest for Hamborg.

Måske er der nogle i klubben som kede sig den weekend.

GTC har ikke noget på programmet den weekend, så hvis nogen kører, så vil det være oplagt at skrive noget på Dæk-Spark.

Mange hilsner
Jønne
Turudvalget

Turudvalgsmøde

Så fik vi klaret det sidste turudvalgsmøde hos Flemming inden sæson starter.

Turkalender er nu fuld for hele året, og vi syntes at der er mange gode ture at se frem til.
Turkalenderen bliver så trykt og vi forventer den er klar til at sende ud sidst i næste uge.

Som vi plejer, så sluttede vi af med kaffe og hjemmebragt wink
Jo jo – boller fra Møllegade bager og rabarberkage fra Flemmings mor innocent

Vi glæder os til at se jer til turstart.

Venlig hilsen
Turudvalget

Medlemsstatus smile

Så har vi rundet 60 betalende medlemmer i dette “forår” inden sæsonstart. Det er da rigtig dejligt, at tilslutningen i den grad bakker op om turudvalgets udbud i de MC-løse måneder – og ja så er man jo sikker på at modtage turkalender med posten, når den er færdig i trykken. Det får man, hvis kontingentet er indbetalt inden 1. marts – og det er jo lige om lidt.

Husk at indbetale til kørekursus hvis du har meldt dig til det.

De første 3 tilmeldinger til Lolland er også kommet ind, så det tyder da også på at være i jeres interesse.

Turudvalget mødes mandag d. 29. februar for at lægge sidste hånd på turkalender, og så kommer den sikkert ud tæt på d. 15. marts.

Så nu er det med at få lagt sidste hånd på klargøringen af MC laughing

Hilsen og god weekend
Lars W
WEB-redaktør

Weekend tur til Lolland m.m.

Hans Skrydstrup har syslet med en tur Lolland, Falster og Møn. Desværre er det jo sådan, at med store grupper kan det være svært at få plads, hvis man ikke reserverer tidligt.

Så har du lyst til en hyggelig weekend i selskab med os andre GTC’er, så kig på denne invitation:
Lolland, Falster og Møn

Den er sendt ud på mail til alle medlemmer. Har du ikke fået den, så kontakt WEB-redaktør.

Hilsen Turudvalget

Kan du skiltene ?

Vejdirektoratet har startet en kampagne, der sætter fokus på vejskilte. Altså det de betyder – og ikke hvad vi tror det betyder innocent.

På vores teoriaften i januar, ja der gik det nu ikke helt efter planen for WEB-redaktøren. Jo der var plads til forbedring – og se nu her foot-in-mouth

Yes der blev fuldt hus. Jeg er bedre end gennemsnittet – og ja kun et forsøg.

Men tør I andre ? Prøv selv HER

Mange hilsner

Lars W
WEB-redaktør

Pas på –

Den store forskel på at køre bil – eller MC uden samtaleanlæg tongue-out

Hurra for både store og små forskelle cool

Fællesspisning i Kruså.

med efterfølgende kursus i førstehjælp / hjertestarter.

36 medlemmer mødte frem til en gang dejlig mad – gullasch med bagt kartoffelmos, i Grænsehallen i Kruså. Et dejligt sted med gode lokaler, hvor vi følte os velkommen. Bestemt et sted vi også vil benytte fremover.

  
Frits holder styr på tilmeldte                   snak ved bordene

Snakken gik lystigt under spisningen, hvor man fornemmede en god afslappet stemning ved bordene. Man kunne næsten ikke holde tiden ud, til forårets komme, så vi kan komme ud og trille igen.
Det er altid spændende, hvad der er af nyt inden sæsonen starte;
– hvem har fået ny motorcykel ? er der nogen der har skiftet konen i løbet af vinteren ? – Jo en god sladder er ikke af vejen.

  
Ole, Frits og Christian planlægger slagets gang.

Til kurset havde vi allieret os med 2 professionelle reddere fra BIOS – Christian Pilgaard (kører selv MC) og vores eget medlem Ole Madsen.

Christian, assisteret af Ole, lagde ud med førstehjælp, hvor vi bl.a. blev instrueret i at tage hjælmen af en tilskadekommen, – hvor vigtigt det var at støtte nakken evt. undlade at tage hjælmen af, for ikke at forværre skaden. Der var der rigtig mange der lærte noget helt nyt.

  

Derefter blev vi undervist i hjertemassage og brugen af hjertestarter. Opdelt i 2 grupper, fik vi rig mulighed for at prøve på 2 medbragte dukker. Mange var overrasket over hvor hårdt det var – men alle var enige om at det var godt at prøve det selv.

  

Vi fik også en god diskussion om, hvordan man kunne sikre et ulykkessted, bl.a. ved at placere en motorcykel på skrå, halvt ude på vejbanen, med havariblinket i gang, samme sted som man ville placere sin advarselstrekant.

Det var en hyggelig lærerig aften, og en stor tak til vore instruktører for et uhøjtideligt, men meget lærerigt kursus.

Et kursus som ingen af os ønsker at komme til at bruge, –  men hvis situationen opstår, er vi efter i aften, blevet bedre klædt på til at klare sådanne situationer.

Tak til alle fremmødte for godt humør
  og til Jønne for gode fotos.

Hilsen Frits
Turudvalget

(18/2)

Nordkap turbo-tur-retur

Nogle ideer er gode – nogle knap så gode – og andre er så helt uden klasse.

Ved ikke lige hvor Jønnes ide, med en tur til Nordkap skal placeres, men de 4 frygtløse har lagt store planer.

Nordkap turbo

Det skal blive spændende at høre om hvordan det så gik smile
(6/2)